Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
Rapporter 1. SEP 2026

Seniorers præferencer for fleksibilitet og senere tilbagetrækning

Resultater fra et præferenceeksperiment

Udgivelsens forfattere:

  • Anna Amilon
  • Lasse Qvistgaard Andersen
  • Jacob Ladenburg
  • Anu Siren
Mathilde Bech
  • Anna Amilon

    Seniorforsker, ph.d. (økonomi)

    33 48 08 14
    ame@vive.dk

Der er forskel på, om tilbud om fleksibilitet kan bidrage til at forlænge seniorers arbejdsliv. Det afhænger blandt andet af typen af fleksibilitet og medarbejdergruppen. Undersøgelsen viser, at seniordage og fleksible møde- og gåtider har størst potentiale i forhold til at sikre mere arbejdskraft, mens nedsat arbejdstid ikke ser ud til at have samme effekt.

Flere ældre i befolkningen betyder, at de offentlige udgifter stiger. Samtidig er der mangel på arbejdskraft. En af vejene til at imødegå disse udfordringer er, hvis flere seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet. 

Fleksibilitet – for eksempel i form af fleksibel arbejdstid, hjemmearbejde eller ekstra fridage – fremhæves ofte som noget af det, der kan få seniorerne til at forlænge deres arbejdsliv. Rapporten undersøger:

  • Om og hvordan forskellige former for fleksibilitet kan bidrage til at forlænge seniorers arbejdsliv
  • Hvilke grupper af seniorer der tillægger fleksibilitet størst værdi
  • Hvilke fleksibilitetsformer der har størst potentiale i forhold til at sikre mere arbejdskraft.

Resultaterne viser, at seniorer især efterspørger fleksible møde- og gåtider, seniordage og reduceret arbejdstid. Fleksibilitet ser særligt ud til at kunne forlænge arbejdslivet for personer med mentalt belastende arbejde, mens undersøgelsen ikke finder denne sammenhæng for seniorer med dårligt helbred eller fysisk belastende arbejde. Sidstnævnte kan hænge sammen med, at de tilbudte fleksibilitetsformer opleves som mindre relevante eller som utilgængelige økonomisk set, hvis seniorerne selv skal betale for eksempelvis nedsat tid.

Samlet peger rapporten på, at seniordage samt fleksible møde- og gåtider sandsynligvis har det største potentiale for at sikre mere arbejdskraft, mens nedsat arbejdstid ser ud til at have en mere begrænset effekt.

Læs mere

Seniorvirkemidler for seniorer i arbejde

Udgivelsens forfattere

  • Anna AmilonLasse Qvistgaard AndersenJacob LadenburgAnu Siren

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet
Videnscentret er vedtaget af et flertal i Folketinget. VIVE står for drift og administration af Videnscenteret, der har en styregruppe bestående af Ældre Sagen, Faglige Seniorer, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Beskæftigelsesministeriet. Styregruppen fastsætter Videnscenterets strategiske retning.
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • VIVE