Fleksibilitet for seniorer

Mathilde Bech

Fleksibilitet kan have betydning for seniorers mulighed for og ønske om at blive længere på arbejdsmarkedet. Men behovene er forskellige, og fleksibilitet handler om langt mere end nedsat arbejdstid.

Fleksibilitet i arbejdslivet handler om mere end at gå ned i tid. Det kan også være mulighed for at tilpasse arbejdstider, arbejdsopgaver og arbejdssted – eller om den uformelle fleksibilitet, der opstår, når kolleger eksempelvis bytter vagter eller aflaster hinanden.

Viden fra Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet viser, at fleksibilitet har betydelig værdi for seniorer, og at øget fleksibilitet kan få en del seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet. Mulighederne varierer dog mellem forskellige typer af job og arbejdspladser. Derfor er det vigtigt at se fleksibilitet i sammenhæng med både seniorernes behov og arbejdspladsens opgaver og organisering

Det ved vi om fleksibilitet

Formel og uformel fleksibilitet

Fleksibilitet i arbejdslivet kan både være formel og uformel. Formel fleksibilitet kan handle om:

  • Arbejdstid: Mulighed for færre arbejdstimer gennem nedsat tid eller seniordage. Det kan også være flekstid, fritagelse for bestemte vagter eller andre aftaler om, hvornår arbejdstiden placeres.
  • Arbejdsfunktioner: Mulighed for at variere, rotere eller udskifte arbejdsopgaver, så opgaverne i højere grad kan tilpasses den enkelte.
  • Arbejdssted: Mulighed for at arbejde hjemme.

Uformel fleksibilitet opstår inden for de formelle rammer på arbejdspladsen. Det kan for eksempel være, når medarbejdere bytter vagter, giver en kollega mulighed for at gå tidligere eller laver andre indbyrdes aftaler. Denne form for fleksibilitet hænger ofte sammen med kulturen og relationerne på arbejdspladsen og understøttes af, at medarbejderne kender hinanden og føler ansvar for hinanden.

Sådan arbejder Børnegården Alsvej med fleksibilitet

I Børnegården Alsvej er fleksibilitet for medarbejdere ofte uformel

Sådan arbejder Schulstad med fleksibilitet

Hos Schulstad er fleksibiliteten både uformel og formel. Det afhænger af jobtype og arbejdsopgave. 

Fire gode råd til ledere om fleksibilitet

Ledelsen kan være med til at skabe rammer for fleksibilitet i seniorers arbejdsliv. Det gælder både de formelle muligheder og den uformelle fleksibilitet, der opstår i arbejdsfællesskabet.