Fleksibel arbejdstid kan øge seniorers arbejdsudbud

Seniorer ser generelt positivt på fleksibilitet og er også villige til at gå ned i løn for at få den. Men hvilke former for fleksibilitet seniorerne foretrækker, afhænger blandt andet af deres køn, job og livssituation. Samtidig kan de forskellige former for fleksibilitet have vidt forskellig betydning for det samlede arbejdsudbud.

Det viser en ny rapport fra Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet, som har til huse hos VIVE.

Rapporten bygger på et såkaldt præferenceeksperiment, som afdækker, hvor villige seniorer er til at gå ned i løn for eksempelvis at få nedsat arbejdstid, hjemmedage, seniordage og fleksibel arbejdstid.

Seniorerne er derudover blevet spurgt, hvad der kunne motivere dem til at blive længere på arbejdsmarkedet, og hvordan fleksibilitet påvirker deres forventede alder for tilbagetrækning.

Fleksibilitet har stor værdi 

Rapporten viser, at køn, lønramme, uddannelse, jobtype og helbred har betydning for, hvilke typer fleksibilitet de forskellige grupper af seniorer foretrækker. På tværs af grupperne tegner én ting sig klart:

”Resultaterne viser, at værdien af fleksibilitet falder, jo mere fleksibilitet man allerede har. Seniorerne er eksempelvis ikke villige til at gå mere ned i løn for tre hjemmearbejdsdage end for to. De første muligheder for fleksibilitet opleves altså som mest værdifulde,” siger seniorforsker Anna Amilon.

Generelt er seniorerne – til en vis grænse – villige til at gå ned i løn for at få større fleksibilitet, især i form af seniordage og fleksible arbejdstider. Villigheden varierer dog grupperne imellem:

• Kvinder er mere villige end mænd
• Seniorer i parforhold er mere villige end enlige
• Seniorer med mentalt belastende job er mere villige end andre.

Arbejdsudbud kan gå op eller ned

Seniorerne i undersøgelsen er også blevet spurgt, hvad der kunne motivere dem til at udskyde deres tilbagetrækning. Mange forskellige forhold spiller en rolle, men når det gælder fleksibilitet, peger 24 procent på, at nedsat arbejdstid vil gøre en forskel, 18 procent peger på fleksibel arbejdstid, mens henholdsvis 7 og 4 procent peger på ferie- og seniordage samt hjemmearbejde.

Spørgsmålet er, om fleksibiliteten så øger eller reducerer arbejdsudbuddet. Det afhænger af typen, viser rapporten.

Fleksibel arbejdstid har størst potentiale til at øge arbejdsudbuddet. Den kan bidrage til et længere arbejdsliv uden samtidig at reducere antallet af arbejdstimer. Hjemmearbejde kan ligeledes potentielt øge det samlede arbejdsudbud. Når det gælder ferie- og seniordage, tyder resultaterne på, at et længere arbejdsliv mere end opvejer det tab af arbejdstimer, som fridagene medfører, og dermed øger udbuddet af arbejdskraft.

Omvendt kan det forholde sig med nedsat arbejdstid, som flest af seniorerne i undersøgelsen peger på.

”Selvom nedsat tid måske får seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, end de oprindeligt havde tænkt, kan den nedsatte tid faktisk resultere i, at de samlet set ender med at arbejde færre timer. Al fleksibilitet har altså ikke nødvendigvis positiv betydning for arbejdsudbuddet. Til gengæld kan nedsat tid potentielt give bedre livskvalitet i de sidste år på arbejdsmarkedet,” siger Anna Amilon.